deceyvynge

Middle English

Alternative forms

Etymology

From deceyven +‎ -ynge.

Pronunciation

  • IPA(key): /dɛːˈsæi̯vinɡ(ə)/, /dɛːˈsɛːvinɡ(ə)/, /dɛ-/, /di-/

Verb

deceyvynge

  1. present participle of deceyven

Descendants

  • English: deceiving
  • Middle Scots: dissavand

Noun

deceyvynge (plural deceyvynges)

  1. Deception, deceit.

Descendants

References