tilstedevær

Danish

Etymology

From til stede +‎ være.

Noun

tilstedevær n (singular definite tilstedeværet, not used in plural form)

  1. (rare) presence
    Synonym: tilstedeværelse

Declension

Declension of tilstedevær
neuter
gender
singular
indefinite definite
nominative tilstedevær tilstedeværet
genitive tilstedeværs tilstedeværets

References