inkvisitor
Swedish
Etymology
From Latin inquisitor.
Noun
inkvisitor c
- inquisitor (official of the Inquisition)
Declension
| nominative | genitive | ||
|---|---|---|---|
| singular | indefinite | inkvisitor | inkvisitors |
| definite | inkvisitorn | inkvisitorns | |
| plural | indefinite | inkvisitorer | inkvisitorers |
| definite | inkvisitorerna | inkvisitorernas |