domber
Old Swedish
Etymology
From Old Norse dómr (“judgment”), from Proto-Germanic *dōmaz, from Proto-Indo-European *dʰóh₁mos.
Noun
domber m
Declension
| masculine | singular | plural | ||
|---|---|---|---|---|
| indefinite | definite | indefinite | definite | |
| nominative | dōmber | dōmbrin | dōmbar | dōmbanir, dōmbaner |
| accusative | dōmb | dōmbin | dōmba | dōmbana |
| dative | dōmbi, dōmbe | dōmbinum, dōmbenom | dōmbum, dōmbom | dōmbumin, dōmbomen |
| genitive | dōmbs | dōmbsins | dōmba | dōmbanna |